En liste med 2 punkter:

På min vej til at blive minimalist (jeg er efterhånden indforstået med at kalde mig det) dukker der forhindringer op. Jeg vil gerne dele mine erfaringer og belyse disse forhindringer –

På de amerikanske fora omhandlende minimalisme, som jeg læser er der oftest forklaringer og 10 steps – ting at gøre og tage fat på. Og de er skrevet af minimalister, som nu lever med deres overbevisning og tydeligvis har fået et lettere liv. Og jeg tager hatten af for dem og det – det er meget inspirerende og det er dejligt at lytte til folk der har gået den lange vej.

Herfra lyder det: jeg går i stå – jeg går i stå hele tiden og tingene vokser op over hovedet på mig. Hvergang jeg vender hovedet opstår der en bunke lige hvor jeg var før. Jeg bruger stadig det meste af mine vågne timer på transport og på lønarbejde, og kan ikke se den dør jeg skal ud af for at forandre tingene. Altimens må jeg vel holde fast i den evige oprydning som vejen mod forløsning.

Foråret er kommet, haven er ved at vågne. Jeg har købt frø og kartofler og har fyldt vindueskarme med plantekasser og småskud. I weekenderne står jeg i baghaven og starter haven forfra – den har passet sig selv i en del år og er nu groet til at vilde brombær og ukrudt. Jeg elsker havearbejde – og jeg går frem udenfor som jeg gør indenfor – jeg er startet i et hjørne og så fjerner jeg alt, hvad der skal fjernes – det giver mig et system og et overblik og jeg tager fat lige der, hvor jeg slap sidst jeg var i haven. Jeg kan se at der sker ting følge udviklingen fremfor at tage lidt hist og pist på må og få, for så at miste overblikket en skønne dag. Planen er at reetablere de 10 højbede, der står tilgroede og ødelagte og være selvforsynende med grøntsager senere på året.

I går gik jeg ud og kiggede på haveprojektet, så hvor langt jeg er kommet og hvor hurtigt tingende tager fart på denne tid af året. Alting pipler og gror og lige straks tager det over og lever eget liv, mens jeg står tilbage på plænen med mit papegøjenæb. Jeg tænkte på at jeg er optaget de næste par weekender og at jeg kommer for sent hjem og aftenen til at tage fat på havearbejde. Og jeg mistede modet – samtidig tænkte jeg på voresfælles hjem, som også er gået mere eller mindre i stå i processen – og jeg følte utilfredshed.

Det jeg så må konkludere på nuværende tidspunkt er at det tager tid at blive minimalist, og at jeg derfor ikke ser nogen ide i at skrive lister om hvordan man bliver det som andre kan gøre nytte af. I øjeblikket føles det som 2 skridt frem og 1 tilbage. Jeg tror jeg skriver en brugbar liste på to punkter, som jeg selv vil benytte i dag og som andre helt sikkert også kan få glæde af:

 

  1. Fortsæt hvor du slap – præcis hvor du slap. Sæt uret på 15 minutter og ryd op (eller lug eller vask eller skrub eller gør hvad der skal til) Gå systematisk frem og nyd at du kommer alt igennem og ikke springer de besværlige spots over.
  2. Fejr din fremgang – lad dig ikke overvælde af mismod, som jeg lige har gjort, men se hver en lille forandring som et fint lille skridt på vejen.

Og med disse huskeregler vil jeg gå over til skabet med tallerkener og glas – jeg tager alt ud og vasker hylderne af – jeg ved der er en hel hylde med børnekopper og plastikservice – den er meget snart tømt …