Fejl og mangler.

Her på det seneste er jeg blevet mindet om, hvor utilstrækkelig jeg er på miljøfronten. Jeg begår ustandselig fejl – smider en masse plastik ud, bruger køkkenrulle og opvaskemiddel, spiser og drikker konventionelle produkter og så fremdeles. Shame on me. Det er jo fint at man kan slå sig i hovedet med det også, for noget skal man jo slå sig i hovedet med, og så længe man ikke er perfekt er det ikke godt nok.

Men i stedet vil jeg klappe mig selv blidt på skulderen og sige at lidt har jo også ret og alle de her små bitte museskridt jeg tager sammen med alle de andre, der tager skridt i forskellige størrelser, det må batte. Der sker noget hver dag. Og skruer jeg tiden et år tilbage … DA BRUGTE JEG TØRSHAMPOO PÅ SPRAY. Og jeg overvejede en enkelt kød fri dag om ugen (nu dropper jeg kødet de fleste af dagene). I dag faldt jeg over et link til opvaskemiddel uden plastflaske på DIY måden (spændt på hvordan John tager i mod soap-shakeren) og sådan sker der en lille smule hele tiden.

Og for at sætte det i system ligesom alt andet sættes i system og udvikles til kurser og udfordringer vil jeg nu give mig selv den udfordring de næste ca. 30 dage at tage et lille tilløb hver dag og notere, hvad jeg har gjort. Altså: I dag kreerer jeg en soap-shaker. Jeg forsøger mig med en tesi og et lille stykke sæbe, for på den måde undgår jeg at anskaffe mig to små sier og så er der nærmest sket 2 tiltag på samme dag – en soap-shaker og en besparelse.

opvaskemiddel

 


 

 

Så lidt

Spørgsmålet er hvor lidt man kan klare sig med. Jeg ved at der er en engelsk kvinde der lod være med at købe noget i et år, og jeg forsøger mig selv med købestop. Jeg har ikke købt nyt tøj i lang tid – kun genbrug (og så købte jeg nogle t-shirts da jeg var på ferie for nyligt, fordi jeg havde pakket rigtig dårligt).

Det kan måske virke som et lidt søgt eksperiment i og med jeg ikke er hverken hjemløs eller udsat på anden måde, men hvis man ønsker penge til at finansiere det liv man drømmer om kan man enten tjene mange penge eller klare sig for få penge – jeg bliver nødt til at undersøge det sidste imens John og jeg lægger til side og sparer sammen til vores fremtidige liv i en trailer.

I denne måned er jeg spontant hoppet med på et købestop – altså, der skal ikke købes andet end mad i februar. Og jeg har aftalt at skrive om det når måneden er slut.

Der er mange dage, hvor jeg ikke går i butikker – vi er ret gode til at bruge hvad vi har i køkkenet. Vi har også stor glæde af den app der hedder: ”togoodtogo” hvor man i flere supermarkeder og butikker kan købe en pose mad ved lukketid. Brugsen i Uvelse har sørget for en del måltider, hvor vi har lavet mad for 25 kr til to eller flere personer.

I fredags brugte jeg penge fordi Mads (søn 15 år) kom på besøg og udførte sit fredagsritual – det går ud på at købe ind til kyllingelår og græsk salat, popcorn, sodavand og fredagsslik. Jeg købte også en pose chips og en plade chokolade for at bidrage til fredagshyggen. Det var en stor udskrivning og der blev ikke sparet på noget, selvom vi kunne have købt billig sodavand og billige chips.

Lørdag spiste vi så rester og i aften skal jeg lave tortillas dvs. Kartoffelomelet. Hønsene leverer æggene og kartoflerne har ligget i skuffen i et stykke tid.

Jeg har sat en surdej over, så jeg kan bage brød i ugen der kommer – jeg er alene i flere dage og regner med at den står på rugbrød eller noget let de dage jeg er alene hjemme – på tirsdag får jeg min datter på besøg. Hun er vegetar og jeg ser hende så sjældent at jeg helt sikkert også vil forkæle hende med noget lækker mad.

Mads og jeg gik en tur rundt om brugsen da vi luftede hund – der stod store ulåste containere og en af dem var fuld af brød – en anden indeholdt udefinerbare madrester. Jeg har længe tænkt på at skralde, men kan mærke at jeg skal tage mig sammen – jeg har en følelse af at gøre noget lidt forbudt, selvom jeg i virkeligheden synes det er en fornuftig gerning.

 

Hjemmelavede julegaver.

Juleforberedelser

Julen står for døren – godt nok i behørig afstand, men den er til at få øje på.

Vi kan tage den med ro nu – John og jeg – der er ikke længere juleklip i børnehave og skole og afslutning alle vegne. Det er et privilegium ved at være forældre til store børn – der er mere ro på december.

Men jeg elsker at finde gaver. De seneste år har jeg lavet flere gavekalendere til mine børn, mine niecer, til John og adventskalender til en veninde.  Jeg hygger mig utrolig meget med det og gør mig umage med at finde brugbare småting fremfor at tage et raid i tigerbutikken sidste dag i november – det er lidt af en hobby for mig.

Samtidig er det en åndsvag udskrivning – og et mærkeligt spild af tid. De dejlige små overraskelser er hurtigt glemt selvom det er en fornuftig og brugbar blyant, en pakke tyggegummi eller et ark glansbilleder. Så i år bliver det adventsgaver til børnene.  Og mine krav er at gaverne skal opfylde et eller flere af følgende kriterier:

  • forgængeligt: slik er ok, kalenderlys, creme, sæbe eller spiselige ting – ting som kan bruges og som ikke fylder når de er brugt op.
  • miljøvenligt: jeg går desværre ikke i H&M og køber billigt tøj som jeg plejer. Til gengæld kigger jeg efter gaver i Myfairshop på Store Kongensgade eller i Ecoego på Farimagsgade.
  • praktiske eller ønskværdige: mine børn er store nok til undertøj og min søn skal have et par træsko her på landet.
  • Hjemmelavet: jeg har gang i produktionen af hjemmelavede sylterier og eddike, jeg strikker også karklude og John brygger dejlig øl
  • Sæsonbestemte: jeg forærer også gerne julepynt væk, da det pakkes væk efter endt brug.

Opskrifterne på sylterier og hjemmelavede klude vil jeg dele her på siden selvom det er ret let at google og finde opskrifter.

Obs! jeg gemmer i øjeblikket aviser til en miljørigtig gaveindpakning. John ryster på hovedet.

ende på udfordringen.

Nu kan jeg mærke at udfordringen med at finde skrald er meget udfordrende – jeg er kommet bagefter og sætter mig for at finde 19 objekter til kassering selvom vi er nået til d. 22. oktober. Jeg blev ikke helt færdig sidste uge. Det bliver endnu en let genvej – en pose med kasserede batterier som jeg tømmer i genbrugscontaineren på min hundeluftetur. Så mangler jeg bare de 22 ting på denne mandag, men jeg finder dem ikke og næste dag ved jeg at der står en flyttekasse med en masse gamle tegninger og at det må være muligt at indhente det tabte ved at tømme den og smide ud … men det får jeg ikke gjort – og dagen efter gider jeg heller ikke se i kassen. Og før jeg ved af det er det den sidste dag i oktober og nu er spillet så ude. Så kunne jeg starte forfra 1. november, men vælger at gemme denne udfordring til en anden god gang, hvor jeg trænger til at komme i sving med oprydning.

Min konklusion må blive at det er en god øjenåbner og en god måde at få hul på bylden, hvis man ønsker at nedgradere. Når man rydder op stiller man sig selv spørgsmål om betydningen ved div. ting man ejer. Det kan være spørgsmål som:

 

  • Får jeg brug for dette senere?
  • Kan jeg være bekendt at kassere en ting jeg har fået i gave?
  • Vil jeg fortryde?
  • Kan jeg skille mig af med dyre ting?
  • Kan jeg skille mig af med ting børnene har lavet til mig?

Der findes en række personlige svar på disse spørgsmål. Og efterhånden som man øver sig på at rydde op og smide ud får man oparbejdet en mavefornemmelse, som gør det tydeligt ret hurtigt om man står med noget, som skal gemmes eller som skal videre i systemet. En god retningslinie er at starte med at spørge sig selv om den ting man står og vurderer er en, der beriger dit liv, giver glæde, mening, skønhed og hvad man ellers kan ønske sig af sine ejendomme. Eller om det reelt er noget man ikke længere ser, som er vokset fast i stuen eller i køkkenskuffen og som ikke har været benyttet i mange måneder, som måske ikke er til gavn eller glæde, som ikke engang er kønt, men som hæfter sig til dig af andre årsager. Og som det i virkeligheden er en lettelse at skille sig af med.

udflugt til lossepladsen 20. og 21. oktober.

 

I week-enden kørte John og jeg to trailer-læs på genbrugsstationen – vi tømte et skur for nogle kasserede møbler skilt ad – en masse gamle glas og en pose med plastik rester. Og der var så meget at jeg uden at tælle gjorde det ud for hele weekendens skraldemængde både for d. 20. og d. 21.

Da jeg boede i Gentofte var der den luksus at der blev hentet storskrald hver 14. dag (og haveaffald hver 14. dag) Man skulle bare ordne det efter reglementet – så kom en skraldebil tidligt om morgenen og kørte sagerne væk. Folk kasserede de vildeste ting, så det kunne godt betale sig at gå en tur blandt bunkerne og finde gode sager. Jeg har slæbt et garderobestativ og opbevaringskurve med hjem og jeg så engang et komplet spisestue sæt med bord og stole i den fineste gammeldags stil med udskæringer m.m. Men jeg kunne ikke havde det med mig og godt det samme, da jeg ikke havde noget at bruge det til, men der var givetvis andre, der kunne have fået glæde af det.

Her i kommunen skal man selv sørge for at køre på genbrugsstationen og det kræver jo lidt mere arbejde samt en trailer. Men når først skuret er tømt og affaldet placeret i de rigtige containere er begejstringen total.

18. og 19. oktober – tøj til at bytte

John havde fødselsdag 18. oktober og vi var bl.a. i Tivoli og ude at spise, så jeg fik ikke ryddet op – så d. 19. var der faktisk 37 stykker skrald på programmet, men sådan blev det ikke. Jeg gik noget tøj igennem – selvom jeg har boet her snart et år er det meste af mit tøj stadig pakket ned – og da jeg har fået en invitation til tøjbyttedag, tænkte jeg at det var tid til at finde noget tøj frem, som jeg vil skille mig af med.

De seneste år har jeg lagt mig ud, så jeg har en mindre samling tøj, som er blevet for småt, men som jeg gemmer til den dag jeg igen kan passe det! Men hvis den dag nogensinde kommer er tøjet nok håbløst umoderne og sæt nu andre kan få glæde af det i stedet for at det ligger opmagasineret i en plasticsæk! Så jeg tog afsked med nogle pæne kjoler og en buksedragt og noget andet af det jeg ikke går med længere. Det der er værd at bytte og som jeg måske kan få penge eller andet tøj for, lagde jeg væk til byttedagen – resten afleverede jeg til de søde damer i Røde Kors i Slangerup.

17. oktober på badeværelset.

Oprydningen på badeværelset fortsatte 17. oktober – jeg gik gennem skabe og skuffer og fandt frem til gamle lusekamme, parfume – og deodorant – rester, makeuppung med medicinrester, tom emballage, udtjent barberhøvl, brunt plastik etui til tandbørste og et par andre småting. Jeg elsker at ordne på badeværelset, men hader at gøre det rent. Jeg finder rester og stiller dem frem så de kan blive brugt eller kasseret, jeg tørrer hylderne af og organiserer produkter og intet undgår min opmærksomhed.

Min plan er at være så økologisk som overhovedet muligt, men det er fremadrettet, så de sæber, cremer og andre produkter vi har skal bruges op inden nyt bliver anskaffet. Jeg har flere forskellige parfumer stående så jeg behøver ikke at købe nye dufte før jeg får brugt de gamle op. Vi har endnu plastikvatpinde og konventionelle vatrondeller, men jeg skal sørge for fornuftige alternativer når de er brugt op. I det hele taget skal det meste bruges op inden der anskaffes nyt – også selvom jeg skulle falde over gode tilbud. Jeg er tilhænger af at købe det man har brug for fremfor at lave lagre med ting, som ligger og venter på at blive brugt. På den måde kan man forhøre sig selv om det vitterligt er noget man har brug for, eller om det er en overflødig ting.

dag 14,15 og 16.

 

14 oktober kasserede jeg et hullet lagen, nogle aflagte t-shirts, lidt teenagetøj fra datteren og 5 colaglas.

Textil til genbrug og glas i glascontaineren. Dagen efter fortsatte jeg med at kassere tøj – en enlig strømpe og nogle tørklæder som jeg fik tilladelse til at give videre – og så smed jeg flere opskrifter ud – bl.a. et mønster til et fastelavnskostume jeg syede for 12 år siden, og som jeg har gemt siden, hvis nu jeg fik trang til at sy et nyt kostume str. 6 år – så havde jeg mønsteret lige ved hånden. Fedt at have og dejligt at tænke på at sådanne ting er flyttet med mig adskillige gange – flyttekasser fulde af skrammel, som jeg i bedste fald har troet at jeg skulle sidde og sortere igennem lange og mørke vinteraftener og  i de fleste tilfælde har fyldt flyttekasser, som jeg har kigget flygtigt i for derefter at lukke hurtigt og stille til side til en anden gang.

På 16. dagen fik jeg en ren foræring: en kurv der har stået urørt i flere år med pigernes hårbøjler og noget nattøj – alt dækket af et tykt lag støv – jeg tog nattøjet fra og rystede det og kom det senere i en tøjcontainer, men hårbøjlerne røg direkte i skraldespanden. De skulle selvfølgelig have været sorteret, men indimellem handler jeg direkte mod egne principper – det kommer jeg nok til at vende tilbage til adskillige gange. Men fordi det hele var så støvet havde ingen interesse i at gemme endsige gennemse noget, så der blev dømt skrald med det samme – og min oprydning var overstået på et split sekund og med flere end 16 stykker skrald.

 

Gode glas

Køleskabet har en fin samling af glas med en enkelt syltet agurk eller en smule pesto stående. Jeg tager samtlige glas ud – sild, marmelade, rødkål … indholdet kasseres og glassene skylles og gemmes. Hvis de er for fedtede eller hvis etiketten er klistret for solidt fast og limen ikke kan vaskes af kommer de direkte i glascontaineren, men de gode glas gemmer jeg.

Til jul laver jeg forskellige sylterier og henkogninger, som jeg forærer i julegaver eller værtindegaver i aflagte glas – i spisekammer og på hylder fungerer de som opbavaring. Og på krydderihylden står de umage små glas side om side.

Madrester og madpakker i form af rester og salater kan også opbevares på glas frem for plast. Og så har der jo de seneste år været en trend med at servere drinks i sylteglas – om det har et formål eller blot er dekorativt er jeg ikke helt klar over …
Selvom jeg gemte en del af glassene fra køleskabet fik jeg smidt 13 eller flere ting ud – ulækre glas,  gamle madvarer og slunkne grøntsager som endte i skraldespanden og i hønsehuset.