Dag 12 – John ved det ikke!

I dag tog jeg en tur rundt i skuffer og skabe for at finde ting at kassere – disse ting, der med sikkerhed ikke bliver brugt længere eller igen – som man ikke har glæde eller nytte af, som har ligget ubrugte eller ulæste et sted i mere end 1 år. Nogle ting kan andre få glæde af – andre ting ryger bare direkte ud i skraldespanden hårdt og kontant.

Jeg har en speciel kategori som jeg kalder ”John ved det ikke” og jeg vil lave et hashtag som hedder #johnveddetikke – her kan John så gå ind og se hvad jeg har smidt ud uden hans samtykke. I dag er der under hashtagget billeder af et par plastiknøgleringe, muffinforme i forskellige størrelser og en grøntsagsbørste. Det, der nogle gange sker, er at John kan se muligheder i ting og så synes han bare at de kan blive i skuffen eller i skabet. Det er meget ømfindigt at rydde op på andres vegne og jeg vil lige gøre det klart at det kun er banale ting som disse jeg kan finde på at kassere uden samtykke. Jeg vil også gøre det klart at hvis det er op til mig at bedømme Johns evne til at smide ud er den ret god efterhånden selvom han stadig har et veludviklet samlergen. Og så hører jeg stadig for den gang jeg tog hele hans garderobe ud på terassen og smed flittigt ud af alle de gamle sager, der havde hængt på bøjler i årtier. John indvilligede, men jeg var måske lidt for ivrig og det var måske lidt for voldsomt at se alle de gode beklædningsgenstande forsvinde på en gang. Hvis man ikke selv oplever den lettelse det er at give slip på sine ting fra gemmerne er det ikke andres opgave at overbevise om at det er en god ide – man kan inspirere og være et eksempel, men det skal jo nødigt udvikle sig til en materielt overgreb eller devaluering af andres minder.

Noget af det sværeste er at kassere børns ting og ting foran børn – jeg er ikke klar over hvorfor børn har sådan en samlermani, men det slår næsten aldrig fejl at når jeg sorterer til loppemarked finder min store datter interssante sager som hun ønsker at gemme – senest samtlige bind af tusind og en nats eventyr.

Og så har jeg et andet hashtag der hedder #dårligstedmor. Det dækker over mig som stedmor som smed en samling af strandsten – en stor samling med støv og spindelvæv – ud i hønsegården. Johns piger optog en kvadratmeter i stuen med glas og krukker med sten fundet i tidens løb. De blev smidt halvt ud – i haven til hønsene og John indvilgede, men det blev senere opdaget og noteret og det er jo lidt af et dilemma når man skaber et fælles hjem og samtidig begynder at sortere børnenes ting fra.

Men det tager jo sin tid, når man minimerer i vores tempo så forhåbentlig kan alle følgfe med uden at blive overrumplet og samtidig ikke drukne i andres minder og ting.

 

1 kommentar

    • John on 1. november 2017 at 14:33
    • Svar

    #JohnSerAlt

Skriv et svar

Your email address will not be published.