Køleskabet har en fin samling af glas med en enkelt syltet agurk eller en smule pesto stående. Jeg tager samtlige glas ud – sild, marmelade, rødkål … indholdet kasseres og glassene skylles og gemmes. Hvis de er for fedtede eller hvis etiketten er klistret for solidt fast og limen ikke kan vaskes af kommer de direkte i glascontaineren, men de gode glas gemmer jeg.
Til jul laver jeg forskellige sylterier og henkogninger, som jeg forærer i julegaver eller værtindegaver i aflagte glas – i spisekammer og på hylder fungerer de som opbavaring. Og på krydderihylden står de umage små glas side om side.
Madrester og madpakker i form af rester og salater kan også opbevares på glas frem for plast. Og så har der jo de seneste år været en trend med at servere drinks i sylteglas – om det har et formål eller blot er dekorativt er jeg ikke helt klar over …
Selvom jeg gemte en del af glassene fra køleskabet fik jeg smidt 13 eller flere ting ud – ulækre glas, gamle madvarer og slunkne grøntsager som endte i skraldespanden og i hønsehuset.
Seneste kommentarer