18. og 19. oktober – tøj til at bytte

John havde fødselsdag 18. oktober og vi var bl.a. i Tivoli og ude at spise, så jeg fik ikke ryddet op – så d. 19. var der faktisk 37 stykker skrald på programmet, men sådan blev det ikke. Jeg gik noget tøj igennem – selvom jeg har boet her snart et år er det meste af mit tøj stadig pakket ned – og da jeg har fået en invitation til tøjbyttedag, tænkte jeg at det var tid til at finde noget tøj frem, som jeg vil skille mig af med.

De seneste år har jeg lagt mig ud, så jeg har en mindre samling tøj, som er blevet for småt, men som jeg gemmer til den dag jeg igen kan passe det! Men hvis den dag nogensinde kommer er tøjet nok håbløst umoderne og sæt nu andre kan få glæde af det i stedet for at det ligger opmagasineret i en plasticsæk! Så jeg tog afsked med nogle pæne kjoler og en buksedragt og noget andet af det jeg ikke går med længere. Det der er værd at bytte og som jeg måske kan få penge eller andet tøj for, lagde jeg væk til byttedagen – resten afleverede jeg til de søde damer i Røde Kors i Slangerup.

Skriv et svar

Your email address will not be published.