Dag 12 – John ved det ikke!

I dag tog jeg en tur rundt i skuffer og skabe for at finde ting at kassere – disse ting, der med sikkerhed ikke bliver brugt længere eller igen – som man ikke har glæde eller nytte af, som har ligget ubrugte eller ulæste et sted i mere end 1 år. Nogle ting kan andre få glæde af – andre ting ryger bare direkte ud i skraldespanden hårdt og kontant.

Jeg har en speciel kategori som jeg kalder ”John ved det ikke” og jeg vil lave et hashtag som hedder #johnveddetikke – her kan John så gå ind og se hvad jeg har smidt ud uden hans samtykke. I dag er der under hashtagget billeder af et par plastiknøgleringe, muffinforme i forskellige størrelser og en grøntsagsbørste. Det, der nogle gange sker, er at John kan se muligheder i ting og så synes han bare at de kan blive i skuffen eller i skabet. Det er meget ømfindigt at rydde op på andres vegne og jeg vil lige gøre det klart at det kun er banale ting som disse jeg kan finde på at kassere uden samtykke. Jeg vil også gøre det klart at hvis det er op til mig at bedømme Johns evne til at smide ud er den ret god efterhånden selvom han stadig har et veludviklet samlergen. Og så hører jeg stadig for den gang jeg tog hele hans garderobe ud på terassen og smed flittigt ud af alle de gamle sager, der havde hængt på bøjler i årtier. John indvilligede, men jeg var måske lidt for ivrig og det var måske lidt for voldsomt at se alle de gode beklædningsgenstande forsvinde på en gang. Hvis man ikke selv oplever den lettelse det er at give slip på sine ting fra gemmerne er det ikke andres opgave at overbevise om at det er en god ide – man kan inspirere og være et eksempel, men det skal jo nødigt udvikle sig til en materielt overgreb eller devaluering af andres minder.

Noget af det sværeste er at kassere børns ting og ting foran børn – jeg er ikke klar over hvorfor børn har sådan en samlermani, men det slår næsten aldrig fejl at når jeg sorterer til loppemarked finder min store datter interssante sager som hun ønsker at gemme – senest samtlige bind af tusind og en nats eventyr.

Og så har jeg et andet hashtag der hedder #dårligstedmor. Det dækker over mig som stedmor som smed en samling af strandsten – en stor samling med støv og spindelvæv – ud i hønsegården. Johns piger optog en kvadratmeter i stuen med glas og krukker med sten fundet i tidens løb. De blev smidt halvt ud – i haven til hønsene og John indvilgede, men det blev senere opdaget og noteret og det er jo lidt af et dilemma når man skaber et fælles hjem og samtidig begynder at sortere børnenes ting fra.

Men det tager jo sin tid, når man minimerer i vores tempo så forhåbentlig kan alle følgfe med uden at blive overrumplet og samtidig ikke drukne i andres minder og ting.

 

Dag 10 og 11.

 

Det blev til 10 enlige sokker, da det skulle gå lidt hurtigt – jeg vil smide dem i en genbrugscontainer og tænker på, hvad der sker med dem derfra? På Røde Kors hjemmeside skriver de at de genbruger fribre til nyt tøj, tæpper og klude, der er derfor ikke noget tøj, der skal smides direkte i skraldespanden – ligegyldigt hvor udtjent det er.

På elfte-dagen sorterer jeg i bunken af strikkepinde og hæklenåle. Som bekendt strikker jeg meget og sorterer mit garn i farver så ofte som overhovedet muligt. Det er mit rendyrkede nørderi. Strikkepindende, hvoraf størstedelen er arvet fra min mor, ligger i en rodebunke – der er flere gengangere så det plejer at være let at finde 2 matchende pinde, men nu parrer jeg dem og smider de enlige og strømpindende videre til genbrugsbutikken, som også sælger strikkepinde.

Der ligger en rigtig god Røde Kors butik her i Slangerup, den er så ordentlig og overskuelig. Forleden købte jeg et par jeans og en Helly Hansen anorak for i alt 110 kr og det var et scoop – og bæredygtigt og jeg støttede et godt formål –

https://www.rodekors.dk/det-goer-vi/genbrug

Minimalisterne – dag 8 og 9.

 

I går – d. 8. oktober – tilbragte jeg på sofaen på langs med cola, chips etc. Jeg havde tømmermænd og kunne ikke overskue andet end TV-kigning og en enkelt gåtur med hunden efter burgermenu. Så der blev overhovedet ikke fundet en eneste ting at kassere – I dag skulle jeg så tilgengæld sørge for 17 stykker skrald og det virkede helt uoverskueligt. Men jeg tog en tur på terassen og indenfor udvalgte jeg ved hjælp af mit falkeblik 9 unødvendige genstande. Jeg kunne faktisk finde meget mere, men nu skal jeg jo heller ikke overdrive min challenge – det virker meget fint at stoppe når dagens antal er nået.

Fredag var jeg alene hjemme og faldt over en dokumentar om ”The minimalist” på Netflix. Det er den amerikanske version af minimalisme – eller rettere sagt – jeg er den danske version. Man følger forskellige personer og deres tilgang til minimalisme – Især de to frontfigurer der på ægte amerikansk vis har skabt en business og en livsstil ud af deres ideer – den er skåret efter skabelonen med en lifechanging experience, en ny indsigt og et bedre liv. De har skrevet en bog og de holder fordrag i USA – chek dem ud her: theminimalists eller se dokumentaren på Netflix.

 

Plastik – dag 7.

 

Der blevet muget ud i en stor køkkenskuffe som er fuld af hundemad, affaldssække og alt muligt uoverskueligt, der ligger og roder rundt – hver morgen tager jeg en håndfuld tørkost fra en plasticsæk og kaster den ud på græsplænen, så hunden selv kan gå ud og finde sin mad i haven. Da jeg fjernede sækken fik jeg øje på en masse skrammel der lå blandt tørkost og tyggestænger.

2 kasserede madkasser med fryseelement, resterne af en pakke sugerør, et krøllet plasticchateque, 2 bøjelige sugerør, en mangelfuld bakke til frys selv is og en varmer til en bodumkaffekande. Det var sådan ca 7 genstande, som skal i en plastikcontainer. Som sagt har vi ikke en ved husstanden her i byen, så jeg må sørge for at placere det i skuret og få det med på genbrugsstationen næste gang, så det ikke bare havner i den store spand.

Efterfølgende fik jeg fordelt tørkosten og godbidderne i plastikbeholdere i skuffen, som inden da var vasket ren. Jeg er større fan af glas og vil gerne have alt i glasbeholdere – dels fordi det er mere praktisk at man kan se igennem og dels fordi jeg er lidt romantisk og godt kan lide at alt emmer af gamle dage J

Men indtil jeg finder nogle glasbeholdere i den rette størrelse fungerer de plastikbøtter vi har fint – det ville være mig meget imod at køre i Ikea og købe stort ind af pæne glas til opbevaring. Jeg gemmer alverdens glas der har været rødbeder, marmelade o.lign i og genbruger dem – mit mantra i lang tid har været at jeg ikke har brug for noget. ”jeg har ikke brug for det” ”Jeg har ikke brug for noget” – Jeg har tøj og jeg har møbler og jeg har service – jeg har det hele og har vitterligt ikke brug for noget. Heller ikke en opgradering i form af lækre ens opbevaringsglas. Pengene jeg sparer kan jeg bruge på andre ting som giver mig glæde og mening. Mit liv bliver ikke forandret af nye lækre ting. Måske for en kort bemærkning, men den store forandring sker med øje på, hvad jeg virkelig ønsker af tilværelsen – ikke hvad der midlertidigt kan mætte min trang til forandring på kort sigt.

 

Loppesupermarkeder – dag 6

På 6. dagen var jeg igen i køkkenskufferne. I dag kasserede jeg en persillehakker, en persillekniv, en lille stabel bordskånere og en ret sød rund æske med julekageforme som John havde 2 stk. af – gode ting, men ting vi ikke bruger eller som vi har dubletter af – de kommer i en loppemarkedskasse. Derudover smed jeg to glas med glaspest i glascontaineren. De irriterer mig hver gang jeg får fat i dem, og da vi har et hav af glas er der jo ingen grund til at lade sig irritere af pestbefængte glas dagligt.

Det er blevet ret populært med genbrugssupermarkeder – der er åbnet mange af dem de seneste år, så de ligger visse steder i skarp konkurrence med hinanden. Jeg har benyttet poppeloppen i Frederikssund, det er hyggeligt og uhøjtideligt og så er det tæt på hvor jeg bor. For nyligt åbnede Lidkøb en filial på Østerbro og der benyttede jeg åbningstilbuddet og fik for halv pris en stand i 5 uger. Vi kørte derind flere gange og betalte benzin og parkering og brugte tid i weekenderne på det, men vi endte også med en fortjeneste på knap 2000kr. Og så kom vi af med en masse ting som vi ikke længere brugte. Vi satte priserne meget lavt fordi vi hellere ville af med det end at spekulere i fortjeneste og risikere at brænde inde med sagerne.

Fordelen ved Lidkøb er at de har en hjemmeside, hvor man hjemmefra kan tilføje varer og priser. Når man så møder op i butikken kan man printe priserne ud og klistre dem på varerne – og hjemmefra kan man også følge med i hvilke varer der bliver solgt, hvor meget man har tjent og hvornår pengene bliver indbetalt.

5 Strikkehæfter

I dag smider jeg 5+ strikkehæfter ud. Jeg fik gennemgået en mappe med sy – og strikke-opskrifter og kunne klart og tydeligt se at der var en masse jeg aldrig kommer til at strikke nogensinde. Jeg har jo gemt dem til HVIS. Det kunne jo godt være en skønne dag at jeg sad med tid og lyst til at lære snoninger og spændende norsk mønsterstrik. Men nu har jeg strikket i mange år og gør det stadig og for mig er det enkle opskrifter der virker. Jeg strikker lige op og ned som en meditativ adspredelse og trods mine mange års strikkevirke er jeg ret dårlig til det – også til at sy – men jeg elsker at have et strikketøj med mig i offentlig transport eller i et venteværelse ligesom jeg elsker at se TV mens jeg udfører en monoton retstrik.

Resultatet derimod er jeg ret glad for. Jeg samler på garnrester. Jeg finder gerne poser med halve nøgler og forladte strikkeprojekter på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det er guld for mig. Jeg strikker resterne sammen i forskellige farvekombinationer. Det ender som sweatre der skabt i hånden i en afslappet tilstand og af genbrugsgarn. Indtil videre kalder jeg projektet for Randomknit.

 

En udfordring

Jeg tager igen fat på denne challenge – denne udfordring eller leg – som hedder”The 30-day Minimalism Game”.

Den går ud på at starte den første i måneden med at smide en enkelt ting ud. Den 2. smider man to ting ud, den 3. tre ting og så fremdeles – man skal helst udfordre en anden og den der først giver op har tabt – de første dage er det ikke så svært, men når man pludselig skal finde 20 eller flere ting at skille sig af med bliver det udfordrende.

Hvis man bliver ved til den sidste dag i måneden smider man ialt 465 ting ud – og man behøver ikke smide ud, man kan forære væk eller sælge, men tingene skal være ude af huset hver dag ved midnat.

Denne gang har jeg god tid til at finde ting og dokumentere processen – jeg har tidligere forsøgt om aftenen, når jeg var kommet træt hjem fra arbejde og det blev hurtigt en byrde mere end en sjov udfordring – og er man først kommet bagefter er det pludselig uoverskueligt mange ting man skal finde på at smide ud, når man lægger flere dage sammen – og så er det at man giver op og taber legen.

Jeg udfordrer kun mig selv i denen omgang. Den første dag smed jeg et låg til en forsvunden drikkedunk ud og anden dag smed jeg to nussede tegneserier i papircontaineren – de har siddet ulæste og støvede i et magasinholder (som også ryger ud snart) på badeværelset. 3. oktober fandt jeg et par gaveæsker jeg har haft liggende til en dag jeg skulle forære en gave væk i rette størrelse – og så røg en lipgloss, som var alt for klistret.

Så gik jeg i gang med at gennemgå køkkenskufferne – (det er stadig Johns ting vi har med at gøre – selvom jeg har boet her i huset i næsten et år er de fleste af mine ting stadig i kasser – af den simple årsag at der ikke er plads til dem i skuffer og skabe – endnu …) Og så dukkede der flere ting op som er købt i tiger-butikken: små hjerte folieforme og en hjerteform til at lave spejleæg i – brugt en gang. Det er faktisk mig selv der har købt de ting for længe siden i en gavekalender, og det var vældig sødt, men ubrueligt.

Jeg fik også mulighed for at kassere nogle små plasticforme – måske til hjemmelavet pasta – og en måleske. Ting, der bare har været i skuffen uden at blive brugt. Så blev skuffen vasket med en klud og de brugbare sager kom tilbage på plads.

Desværre er Frederikssund kommune ikke så langt fremme på genbrugsfronten som andre kommuner – fx Københavns, så her er kun to skraldespande ved husstanden – en til skrald og en til biologisk affald. Men da jeg putter det biologiske på komposten er det kun ordinært skrald der smides ud – dvs det hele i samme spand. Og det piner mig. Jeg går selvfølgelig til de offentlige stationer med papir og glas og smider tøj til genbrug, men vi skal selv sørge for at bringe plast og metal til genbrugsstationen. Det er jo ret fristende bare at kyle det i den store spand udfra devisen ude af øje ude af sind. Så et punkt på todolisten er at etablere private sorteringsspande, så alt ikke havner i den samme skraldespand.